I det fynske folks tjeneste

Søger vidner til hærværk på kirkegård

Fyns Politi søger fortsat hjælp til opklaringen af hærværkssagen på Søby Kirkegård 8. juni.

Fyns Politi søger fortsat hjælp til opklaringen af hærværkssagen på Søby Kirkegård 8. juni. Vidne hørte støj.

I forbindelse med efterforskningen af hærværk mod adskillige gravstene på Søby Kirkegård på Ærø har politiet foretaget en del afhøringer, og der er udført tekniske undersøgelser på kirkegården, herunder sikring af mulige DNA spor.

Men efterforskningen har ikke ført til en identifikation af gerningsmanden eller gerningsmændene.

- Fyns Politi fortsætter sin efterforskning i sagen, ligesom de tekniske undersøgelser endnu ikke er tilendebragte, oplyser Fyns Politi.

Vidne hørte støj

Et vidne har forklaret, at hun hørte støj fra kirkegården mellem klokken 1.00 og 2.00 natten mellem lørdag 7. juli og søndag 8. juli.

Fyns Politi er derfor stadig meget interesserede i at høre fra vidner, der enten har set eller hørt noget mistænkeligt i området omkring Søby Kirkegård natten mellem lørdag 7. juli og søndag 8. juli - særligt tidsrummet mellem klokken 1.00 og 2.00.

Eventuelle vidner bedes henvende sig til Fyns Politi på tlf. 114

Ved du noget? Så send os et tip