SOK: Den hidtil mest alvorlige ulykke

- Det er den mest alvorlige ulykke, vi har haft i relation til Storebæltsbroen indtil nu. Det er situationen, der absolut ikke måtte ske, oplyser SOK

-

- Det er den mest alvorlige ulykke, vi har haft i relation til Storebæltsbroen indtil nu. Det er situationen, der absolut ikke måtte ske, siger pressevagten fra Søværnets Operative Kommando (SOK) til Ritzau.

Han præciserer ulykkestidspunktet til klokken 19.15. Her kilede containerskibets styrehus sig fast under broen. Foreløbig har SOK bjærget seks af de 10 ombordværende. Skibsføreren er alvorligt skadet og på vej på hospitalet.

SOK oplyser desuden, at skibet havde lods om bord fra Svendborg. Lodsen gik fra borde ved Tunø, mens havde meldt skibet til det moderne VTS-system, som via radarovervågning og kameraer skal forhindre, at skibet påsejler Vestbroen.

- Hvad der helt nøjagtigt er sket herefter og hvorfor skibet ikke drejede rundt og ind i renden, men fortsatte direkte ind i broen, kan vi ikke sige, siger pressevagten.

Oversigt

    Oversigt