SOK raser over kritik fra lods

SOK kalder det en lodret løgn, at det mandskab, der skulle overvåge trafikken i Storebælt, sov, så fjernsyn og vaskede op, da broen blev påsejlet.

-


SOK kalder lodsens oplysninger til Ekstra Bladet for en lodret løgn

SOK kalder det en lodret løgn, at det mandskab, der skulle overvåge trafikken i Storebælt, sov, så fjernsyn og vaskede op, da broen blev påsejlet.

Hos Søværnets Operative Kommando (SOK) er man rasende over den kritik, som lods Søren Munch retter mod mandskabet i VTS-centret på Storebælt.

- Hvis han har udtalt sig, som Ekstra Bladet skriver, så har han en meget grim sag, som tangerer det injurierende. Det kan godt være, at vi vil forfølge sagen både over for bladet og over for lodsen, siger en rasende stabschef hos SOK, kommandør Palle Cortes.

Søren Munch var den lods, der hjalp skibet \"Karen Danielsen\" ud fra Svendborg før det fortsatte sin rejse nord på, hvor det til sidst sejlede ind i Storebæltsbroen.

I Ekstra Bladet tirsdag fortæller han, at han fra Søfartsstyrelsen har fået oplyst, at de tre mand på vagt i VTS-centret var uopmærksomme fordi de henholdsvis sov, så fjernsyn og var ved at vaske op. Men det afviser Palle Cortes blankt.

Heller ikke lods Søren Munch kan genkende sine udtalelser i Ekstra Bladet.

- Jeg har ikke udtalt mig om hvad vagterne lavede, for det ved jeg intet om. Derfor er citaterne i avisen helt forkerte, siger Søren Munch.

I følge SOK var den ene medarbejder i kælderen for at undersøge noget kommunikationsudstyr, den anden medarbejder vaskede op, mens den tredje medarbejder kontrollerede lodslister foran sin skærm.

Oversigt

    Oversigt