I det fynske folks tjeneste

Søkoen spiser igen

Søkoen Henriette, der for kort tid siden ankom til Odense Zoo, er begyndt at spise igen. Zoolog Bjarne Klausen fra Odense Zoo var ellers ved at være bekymret for havens nye attraktion, som i sine første to måneder i Odense kun har nippet til sin mad.

-

Søkoen Henriette, der for kort tid siden ankom til Odense Zoo, er begyndt at spise igen. Zoolog Bjarne Klausen fra Odense Zoo var ellers ved at være bekymret for havens nye attraktion, som i sine første to måneder i Odense kun har nippet til sin mad.


\"Publikum har nok ikke bemærket, at hun har tabt sig fra sine oprindelige 800 kilo, men i Odense Zoo var vi begyndt at være bekymrede\", siger Bjarne Klausen, der dog ikke har haft Henriette oppe på en vægt, så han kan fortælle, hvor stort vægttabet har været.


Normalt med sultestrejke


Men nu er Henriette altså begyndt at tage for sig af retterne i bassinet. Zoologerne havde fået at vide fra hendes tidligere dyrepassere i Nürnberg , at hun er specielt glad for røde og grønne peberfrugter, men hun spiser også salat, gulerødder og opblødt korn.


Bjarne Klausen regner med at Henriette vil spise mere og mere efterhånden som tiden går. Det er nemlig ikke unormalt for en søko at gå i sultestrejke i ugevis, når den bliver flyttet og så bagefter få større og større appetit.


Får snart nye kammerater


Bjarne Klausen kan dog ikke spå om, hvad der sker, når Henriette får selskab af to eller tre søkøer, som Odense Zoo kan hente i British Guyana om nogle måneder.


\"De nye søkøer vil selvfølgelig nok starte med at sulte sig som Henriette, og måske vil hun også miste appetitten på grund af den nye uro i bassinet\", siger Bjarne Klausen, der er glad for, at hun i hvert fald indtil videre igen tager for sig af de grønne retter.