I det fynske folks tjeneste

Solceller på sygehuse

Region Syddanmark vil investere 82 millioner kroner i solcelleanlæg på sygehusenes tage. Sygehusene i Svendborg, Middelfart og Nyborg er med i projektet

En undersøgelse har vist, at der er plads på regionens sygehustage til 25.000 kvadratmeter solceller, hvilket svarer til seks fodboldbaner.

Planen er, at de etableres i løbet af 2012.

Blandt de sygehuse, der kommer i betragtning, er Svendborg, Middelfart og Nyborg.

Det nuværende Odense Universitetshospital og sygehuset i Ringe kommer ikke i betragtning, fordi de bliver lukket før solcellernes levetid er ophørt.

Dog bliver det nye OUH "født" med solceller. I hvilket omfang er endnu ikke fastlagt.

De 25.000 kvadratmeter solceller kan producere 3200 megawatt om året svarende til 3,6% af sygehusenes forbrug og til forbruget for næsten 1000 husstande.

Ved du noget? Så send os et tip