I det fynske folks tjeneste

Solfaktor

-

TV2/Fyns sommerprogram med sjov konkurrence, opskrifter, musik og meget mere

Opskrifter  på sommercocktails:


Opskrifterne er til 2 personer.


Gambei Reje cocktail:


20 cl. Looza tomat juice


2-3 jordbær


1 spsk. flormelis


chili eller tabasco (efter smag)


4-6 cl Finlandia vodka


is


2-3 Black tiger rejer


Jordbær, flormelis og vodka blendes med en smule is, herefter tilsættes tomat juice og chili efter smag. Den færdige cocktail hældes i et bredt whisky eller cocktails glas sammen med rejerne.  


 


Strawberry summer breeze :


2-3 lime frugter


6-8 jordbær


1-2 spsk. Rørsukker


4-6 cl. kantalup melonsaft


4-6 cl. Morgan Spiced Rom


is  


Saften fra lime frugterne presses ud i blenderen, tilsæt jordbær, rørsukker, melonsaft og is blend det hele, indtil du har en grødet konsistens, serveres i et højt glas med jordbær og limeskiver på kanten.


 


Melon dream:


Saften fra 1 kantalupmelon


1-2-spsk rørsukker


1-2 limefrugt


4-6 cl. Vodka Mandarin


is


Hæld alle ting i en shaker fyld godt med is i, shake indholdet og hæld cocktailen i et cocktails glas pynt med melon skiver.


 


Alle cocktailene kan laves til børn uden alkohol.  


 


 


Hver onsdag og torsdag i sommerugerne flytter TV2/Fyn ud af studiet og ind på græsplænen for at sende direkte sommer-tv.


Den faktor, vi alle håber på om sommeren, er sol, så derfor har vi valgt at kalde vores program for Solfaktor.


Vores drikkevarer køler vi ved bassinkanten og ved bålet laver vi snobrød.


Vi vil i sommerprogrammerne prøve at finde frem til fynboernes sjæl og fantasi - få et glimt af sommerens skønhed og finde ud af hvor man trækker grænsen på Fyn.


Mød blandt andet Rock Nalle, Bertel Abildgaard, Jens Galschiøt, Jan Erik Messmann, Richard Møller Nielsen og Per Otto Rasmussen, bedre kendt som Heino fra Snave.


Musikken vil bl.a. blive leveret af Hancats, Soul Control og Den Kummerlige Trio.


Samtidig indbyder vi jer til at vise jeres talenter og deltage i konkurrencen om et rejsegavekort på 3000 kr. til Tjæreborg Rejser.


Er du bare ustyrlig god til at gå på hænder, mens du spiser softice, kan du nynne \"Der er et yndigt land\" baglæns, eller har du et andet fantastisk talent, så skriv til solfaktor@tv2fyn.dk Eller skriv til: Solfaktor, TV2/Fyn, Olfert Fischersvej 31, 5220 Odense SØ.


Så skynd dig at skrive til os om dit talent, og måske er du så en af de heldige, der får lov at vise dit talent direkte i tv.


Hvis du ikke har et udpræget talent, så kan du alligevel vinde et rejsegavekort, for vi trækker nemlig også lod blandt de seere, der stemmer på den mest talentfulde fynbo.


I Solfaktor kan du hver onsdag følge med i sommerserien \"I åben vogn\", hvor Sandie Hansen Jensen har været på køretur i 7 klassiske sportsvogne fra mellem 1959 og 1979.


Og hver torsdag kan du se dyrene fra Odense Zoologiske Have og deres dyrepassere, som har haft besøg af Gitte Høxbroe.


Så se med i Solfaktor fra den 27/6 til 2/8 - hver onsdag og torsdag. Værter: Jan H.L. Nielsen og Sandie Hansen Jensen