I det fynske folks tjeneste

Første weekend i valgkampen: Solskin til hele Fyn

Valgkampens første weekenddag starter utrolig koldt, men bliver med en masse sol til fynboerne.

00:31

Det bliver en solrig dag i det fynske og faktisk også i resten af landet. Video: Mette Rønn

Nu kommer solen for alvor frem fra en blå himmel i det fynske. De seneste dage har ellers været med gråt og ustadigt vejr. Men det er noget helt andet, fynboerne vågner op til lørdag. 

Den første weekenddag i valgkampen bliver flot og solrig, og det fortsætter hele lørdagen.

Selvom solen er fremme helt fra tidligt morgen, så vil det stadig være en kold polarluft, der dominerer i det fynske og resten af landet. Det betyder, at hvis man er en af de morgenfriske, der skal ud på en løbetur eller hente morgenbrød til resten af familien, så skal man forberede sig på, at det bliver en iskold fornøjelse. Det er nemlig omkring fem grader - men det føles koldere. 

Vejrkort for lørdag eftermiddag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Solen varmer Fyn

I løbet af formiddagen vil solen få varmet Fyn lidt op, så temperaturerne stiger til omkring de 13-14 graders varme. Selvom det ikke lyder som så meget, så vil det føles som en del varmere, hvis du opholder dig i solen. 

Lokalt kan der dannes enkelte 'smuktvejrsskyer' på himlen, og når antallet af solskinstimer senere på dagen gøres op, vil solen have skinnet i næsten 15 timer.

Læs også Sygeplejerske: - Vi mangler så mange kollegaer, at vi stjæler fra hinanden

Det betyder også, at du skal have solcreme på, selvom det måske ikke lige er temperaturer, der skriger på en bikini eller et bar shorts. UV-indekset ventes nemlig lørdag at nå op over fire, og dermed anbefales det at finde solcremen frem. Det skriver TV 2 Vejret

Ved et UV-indeks på tre anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man beskytter sig mod solens skadelig UV-stråler.

I løbet af lørdag vil vinden tage lidt til, og det meste af Fyn vil få en let til jævn vinde fra nordvest og nord.