I det fynske folks tjeneste

Som forventet: Tunnelarbejde skaber trafikkaos

Mandag var der lange køer ved Niels Bohrs Allé, der er blevet lukket på grund af vejarbejde. Helt som forventet, skabte det lange køer.

00:22

Video: Flemming Ellegaard

00:25

Køen på Stærmosegårdsvej var længst i morgentimerne, hvor bilerne holdt tæt i flere kilometer. Video: Morten Grundholm

1 af 2

Allerede den første dag skabte vejarbejdet på Niels Bohrs Allé lang kø. Den tætte trafik opleves især på Stærmosegårdsvej, hvor bilerne mandag morgen holdt tæt flere kilometer i retningen mod Ørbækvej. Mandag eftermiddag tager det næsten en halv time at komme gennem Stærmosegårdsvej.

Niels Bohrs Allé skal være lukket i fire uger, mens en færdigstøbt tunnel til cyklister bliver sænket ned under vejbanen.

Opdatering

  • 28. maj 2018 kl. 20:56 Opdateret med tv-indslag fra den sene eftermiddagstrafik.

Bilisterne er i stedet blevet opfordret til at køre uden om via Ørbækvej, Munkerisvej og Munkebjergvej.

Netop vejarbejdet på Ørbækvej blev færdiggjort torsdag aften. Det var et krav fra Odense By og Kultur, at letbanebyggeriet på Niels Bohrs Allé ikke måtte gå i gang, før det blev klar på Ørbækvej.

Artiklen fortsætter efter tv-indslaget ...

Læs også Så graver de igen: Niels Bohrs Allé spærres i fire uger for bilister

01:48 Luk video

Nyt OUH skaber mere trafik

Den nye cykeltunnel er et tilkøb i forbindelse med letbaneprojektet, som Odense Kommune har valgt at investere i af hensyn til trafiksikkerheden.

Når Nyt OUH åbner i 2022, vil op imod fire gange så mange mennesker skulle igennem krydset ved Niels Bohrs Allé hver dag.

Cykeltunnellen skal gøre det lettere at komme frem, for dem der vælger den tohjulede løsning. Den kan dog først tages i brug ved studiestart på Syddansk Universitet til september. 

Læs også Nu lukker vejen: Sådan bliver bilerne ledt bagom banegården

Masser af vejarbejde

Odense by er i øjeblikket ramt af meget vejarbejde. Det gælder trafikkede veje som Østre Stationsvej ved banegården, Nyborgvej og Middelfartvej, der alle er ramt af letbanebyggeri. 

I de kommende måneder begynder arbejdet med selve letbanen, hvor for eksempel sporarbejde og stationsarbejde går i gang.

På letbanekontoret oplyser de, at næsten alle kontrakter er blevet indgået, så tidsplanen bliver overholdt, såfremt intet uforudset dukker op i jorden.

Læs også Bøn fra børn af vejarbejdere: Pas på min far