Som om stormflod og oversvømmelser ikke var nok: Nu kommer sneen

Alt imens Fyn er i fuld sving med at gardere sig mod de ventede vandmasser, er et snevejr på vej ned over landet fra nord.

Allerede inden middag faldt de første snebyger i de nordlige Jylland, og efterhånden som dagen skrider frem, vil flere og flere få fornøjelse af sneen, der er på vej sydover og allerede også har ramt Djursland og Thy.

Ifølge TV 2 Vejret vil det østlige Fyn fra omkring klokken 16 få nedbør i form af sne eller snebyger. Herefter vil snebygerne i løbet af et par timer brede sig ud over det meste af Fyn.

Sidst på dagen bliver det frostvejr, hvorfor sneen muligvis vil blive liggende også i de kommende dage.

I aften og i nat kan der fortsat komme snebyger flere steder, og temperaturen falder til mellem 1 og 3 graders frost.

Se en vejrudsigt fra TV 2 Vejret fra onsdag middag:

 

 

 

Oversigt

    Oversigt