Sømandsenker vil have erstatning - går nu i retten

Retten i Svendborg danner i januar ramme om en usædvanlig erstatningssag. Sagen drejer sig om fem filipinske sømandsenker, der nu kræver flere penge i erstatning efter at deres mænd døde i et forlis.

Det drejer sig om det dramatiske skibsforlis, hvor Svendborg-skibet Thor Emilie ekspolderede i Middelhavet.

Ulykken skete den 17. februar år 2000 ud for Ibiza. Enkerne har tidligere fået tilkendt erstatning for tab af forsørger efter arbejdsskadeloven, men de vil få mere, hvis de får tilkendt erstatning via erstatningsansvarsloven.

Det vil de i følge Fyens Stiftstidende prøve i januar, hvor den svejsiske milliard koncern Glencore og Svendborg rederiet TC skal i retten.

Oversigt

    Oversigt