Sommerferie for udsatte børn

19 familier med udsatte børn er i denne uge samlet på sommerhøjskole i Middelfart til en ferie fyldt med aktiviteter. Kommunen har fået tilskud til at sikre ferie til børnene, der sjældent oplever en rigtig ferie.

Sommerhøjskolen finder sted på Den Rytmiske Efterskole, og blandt ugens aktiviteter er blandt andet ridning, krolf, bueskydning, kanosejlads, og en tur til Legoland.

Derudover får famlierne tilbudt rådgivning til deres særlige problemer.
 
- I vores daglige arbejde lægger vi mærke til, at sårbare familier bliver endnu mere sårbare i årets højtider, især i juletiden og i sommerferietiden. De udsatte familier ikke overskud til ekstra oplevelser i ferieperioderne, hverken økonomisk eller psykisk. At give deres børn en god ferie kan for forældre i sårbare familier være en uoverkommelig udfordring. Derfor vil vi gerne kunne tilbyde familierne et sommerhøjskoleophold på en uges varighed, hvor de får en masse gode oplevelser sammen som familie, siger familiekonsulent Lone Munk fra Middelfart Kommune.

I alt deltager 59 børn og voksne samlet på sommerhøjskolen, der er støttet af Egmont Fonden. Sommerlejren får også støtte og opbakning fra en række lokale foreninger.

Oversigt

    Oversigt