Sommerhusejere kontaktet af politihjemmeværnet

Politihjemmeværnsfolk har lørdag og søndag arbejdet på højtryk ved telefonerne med at kontakte alle sommerhusejere ved Enebærodde og Bårdesø. Det er et led i eftersøgningen af en 10-årig forvundet dreng. 

Dreng kan gemme sig mange steder

Siden lørdag kl. 09 har hjemmeværnsfolkene fundet navne og telefonnumre på sommerhusejere i området ved Enebærodde og ringe til dem.

Det var lørdag ikke muligt at kontakte samtlige 1500 sommerhusejere, så arbejdet fortsætter søndag.

Husejerne bliver spurgt om de har været i deres sommerhus indenfor de sidste 24 timer. Har de ikke det, bliver de bedt om at tage ud til sommerhuset og tjekke både inde og ude. For eksempel brændestabler, skure, ting med presenning over, omvendte både og lignende.

Det sker for at udelukke, at den 10-årige dreng skulle gemme sig i eller ved et sommerhus.

Godt modtaget

Alle, der blev kontaktet lørdag, tog henvendelsen alvorligt, oplyser Anders Ulbæk fra Politihjemmeværnet.

- Alle lovede, at ville tage ud i deres sommerhus hurtigst muligt, siger han.

Oversigt

    Oversigt