Efter en sommerhusejer søndag aften opdagede, at der havde været ubudne gæster, satte en hundepatrulje efter en bil i området. Biljagten endte i grøften på grund af det glatte føre, hvorefter føreren blev anholdt, mens to medpassagerer nåede at stikke af. De nåede dog ikke langt, før politihundene fik dem stoppet.
I bilen fandt politiet flere tyvekoster fra forskellige sommerhuse, blandt andet to fladskærme. Tyveknægtene var to 18-årige og en 19-årig fra henholdsvis Odense og Nørre Åby.