Sommerluk for varmen og spar 1300 kr.

I dag, den 15. maj, er det Danmarks nationale sommerluk dag. Dagen findes for at minde boligejere med fjernvarme om at sommerlukke for at spare penge og skåne miljøet.

Selvom der i gennemsnit er 1300 kr. at spare ved at sommerlukke for fjernvarmen, er det kun hver anden der gør det.

Energitjenesten står bag udnævnelsen af dagen i dag, som sommerlukke dag, fordi det typisk er fra i dag af, at varme i radiatorerne ikke længere er nødvendigt.

Det tager kun fem minutter at lukke for et fjernvarme anlæg, men alligevel gør halvdelen det ikke eller gør det forkert, Skriver Bolius.dk.

- De 1.300 kr. er jo et gennemsnit. For nogen kan det blive mindre og for nogen mere. Man sparer reelt ca. 5 procent af varmeregningen ved at sommerlukke, så for en typisk familie, der betaler ca. 16.000 kr. om året i varme, vil det være en besparelse på 800 kr., siger fagekspert i Bolius Morten Mathiasen til Bolius.dk.

Ikke alle fjernvarmeanlæg er opbygget ens, så hvis man er i tvivl om, om hvordan man skal lukke for varmen, eller hvornår det er mest hensigtsmæssigt, skal man kontakte enten det lokale forsyningsselskab eller en VVS'er.

Oversigt

    Oversigt