I det fynske folks tjeneste

Sommerrevy: Odense Kommune støtter med 1,7 millioner kroner

00:17

Odense Vinterrevy skal omdannes til Sommerrevy, og det støtter Odense Kommune med 1,7 millioner kroner over de næste tre år.

Odense Vinterrevy bliver snart til Sommerrevy på Engen ved Skovsøen. I dag var der pressemøde, hvor blandt andre skuespillerne var samlet for at blive interviewet og fotograferet.

- Vi kommer til at lave en revy, som har et klassisk snit, men som kommer til at være hamrende sjov, fortæller Brian Lykke, der er en af skuespillerne. 

Udover Brian Lykke står der på skuespillerlisten navne som Ditte Gråbøl, Vicky Berlin, Morten Wedendahl og Thomas Mørk. 

- Det bliver ikke en fynsk revy på den måde. Det bliver en revy, som alle uanset om man kommer fra Aalborg eller København, så kan man komme ind og se den, fastslår Brian Lykke. 

1,7 millioner kroner fra Odense Kommune 

Manden bag Odense Vinterrevy er Lars Arvad. Og han kan nu ved hjælp af Odense Kommune omdanne sin vinterrevy gennem syv år til en sommerrevy. Odense Kommune kommer nemlig til at støtte projektet med 1,7 millioner kroner de første tre år. 

- Den kan skabe en god aktivitet i byen. Der sker så mange ting i byen nu, og den kan skabe udvikling i vores by, fortæller Anker Boye, som er borgmester i Odense. 

D. 4. maj er der revy-premiere i et stort telt på Engen ved Skovsøen. 

Se det fulde interview med Brian Lykke og Odenses borgmester her

03:39 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip