Sønderjylland får styr på pengene

Sønderjyllands Amt har vedtaget en stor sparepakke, der skal sikre, at amtet ikke kommer ind i den nye Syddanske Region med et underskud på flere hundrede millioner kroner på sundhedsområdet.

-

Sønderjyllands Amt har vedtaget en stor sparepakke, der skal sikre, at amtet ikke kommer ind i den nye Syddanske Region med et underskud på flere hundrede millioner kroner på sundhedsområdet.

Planen betyder, at amtet omlægger både lån og budgetter. Flere nye aktiviteter bliver enten udskudt eller afviklet, og samtidig vil amtet spare på vedligeholdelse af bygninger og amtsveje.

- Det er lykkedes at finde ca. 100 mio. kr. i år og ligeledes ca. 100 mio. kr. næste år uden for sundhedsudvalgets område. Det betyder, at vi nu får ryddet op og løst problemerne effektivt, så vi har orden i eget hus, inden vi indgår i fællesskabet med Ribe, Vejle og Fyns amter, siger Sønderjyllands amtsborgmester Carl Holst(V).

Han glæder sig samtidig over, at økonomiudvalget har kunnet finde en løsning, som ikke medfører serviceforringelser eller afskedigelser.

Oversigt

    Oversigt