SønderjyskE for meget for Bulldogs

Odense Bulldogs måtte tirsdag aften tage hjem fra Vojens med et nederlag på 4-2.

Det startede ellers godt for Odense, som efter godt syv minutter bragte sig foran 1-0.

Men allerede i anden periode lagde sønderjyderne øget pres på fynboerne. To mål på fem minutter bragte sønderjyderne i front, men Odense udlignede, og periode sluttede 2-2.

Tredje periode stod fra start åben, men det fik sønderjyderne hurtigt lavet om på. To mål i henholdsvis 45. og 54. minut satte fynboerne ud af spillet, og kampen endte 4-2.

Begge mål fra Odense Bulldogs blev scoret af Tyler Redenbach.

Oversigt

    Oversigt