Søndersøs borgmester vil gøre ældre medborgere mere trygge

Mordet på den 88-årige Viggo Hansen i Skamby i Søndersø har gjort flere af de ældre bebeoere i området bange og utrygge. Derfor vil Søndersøs borgmester, Erik Hansen (S) nu holde et møde med politi, hjemmehjælpere og ældreråd for at finde ud af, om der kan strammes op på nogle rutiner

-

Mordet på den 88-årige Viggo Hansen i Skamby i Søndersø har gjort flere af de ældre bebeoere i området bange og utrygge. Derfor vil Søndersøs borgmester, Erik Hansen (S) nu holde et møde med politi, hjemmehjælpere og ældreråd for at finde ud af, om der kan strammes op på nogle rutiner.


\"Mordet har berørt os alle i kommunen dybt, og vi vil gøre alt for at det ikke skal ske igen. Og hvis politiet har nogle gode råd til os og til hjemmehjælperne, så tager vi gerne imod,\" siger borgmesteren.


Møde så hurtigt som muligt


Så snart politiet er færdige med efterforskningen og - forhåbentligt - snart har pågrebet overfaldsmanden, vil Erik Hansen indkalde til mødet. Allerede i morgen formiddag går han i gang med at undersøge, om noget kan gøres bedre for byens ædre borgere.


\"Det er vigtigt at vise, at vi vil gøre alt for at skabe tryghed igen,\" siger Erik Hansen.

Oversigt

    Oversigt