I det fynske folks tjeneste

Sonja Rasmussen overvejer at genopstille

01:00

1 af 2

Tidligere borgmester i Kerteminde Kommune, Sonja Rasmussen, Borgerlisten, vil måske alligevel stille op til næste kommunalvalg. Tidligere har hun sagt det modsatte.

Sagen om at bygge et nyt rådhus i Kerteminde har sprængt Borgerlisten i Kerteminde, der er Syddanmarks største lokalliste.

De to markante profiler Jørgen Schou og Solveig Gaarsmand meddelte onsdag deres partifæller,  at de som en direkte konsekvens af uenighederne har valgt at blive løsgængere i byrådet.

Årsagen er, at de er tilhængere af at bygge et nyt rådhus mens Borgerlistens øvrige fire medlemmer er modstandere.

Tilsammen udgør de to løsgængere, Venstre og Socialdemokraterne et snævert flertal på 13 - 12 i byrådet i rådhussagen.

Det har tilsyneladende fået Sonja Rasmussen til at genoverveje sin fremtid. Hun har ellers tidligere meldt ud, at hun ikke ville genopstille til næste kommunalvalg.

Direkte spurgt af TV 2/FYNs politiske redaktør, Jesper Buch, om sprængningen af Borgerlisten kan få hende til at genoverveje den beslutning, svarer hun først:

- Nej, det ved jeg ikke rigtigt.

Da Jesper Buch spørger, hvad der får hende til at tvivle på, at beslutningen var den rigtige, siger hun:

Når man brænder for noget, og man har en god sag, så får sådan en situation selvfølgelig refleksionen frem. Mere kan jeg ikke sige nu

- Når man brænder for noget, og man har en god sag, så får sådan en situation selvfølgelig refleksionen frem. Mere kan jeg ikke sige nu.

Sonja Rasmussen var medlem af Socialdemokraterne under valget i 2009, men efter stridigheder med partifæller over konstitueringen blev hun løsgænger og blev borgmester for Borgerlisten. 

Hun mistede borgmesterposten efter valget i 2013 til Venstres Hans Luunbjerg.

Ved du noget? Så send os et tip