Søren Berg med til Rumænien

OB-angriberen Søren Berg er endnu engang blevet udtaget til det danske fodboldlandshold i sidste øjeblik. Landstræner Morten Olsen besluttede onsdag at forfremme den løbevillige fynbo fra sparringspartner ved træningerne i Vedbæk til officielt medlem af truppen.

-

Årsagen er den mindre skade, som Claus Jensen pådrog sig under tirsdagens lukkede træning. - Med Claus Jensen udenfor i dag skal vi gardere os på den offensive side, og derfor indlemmer vi nu officielt Søren Berg i truppen, siger Morten Olsen.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt