I det fynske folks tjeneste

Søren Mørch får DR\'s Rosenkjærpris

Tirsdag fylder historikeren, lektor Søren Mørch, fra Syddansk Universitet i Odense, 70 år. 

-

/ritzau/
Tirsdag fylder historikeren, lektor Søren Mørch, fra Syddansk Universitet i Odense, 70 år. 

Samme dag holder han afskedsforelæsning på Syddansk Universitet, og fredag får han overrakt Rosenkjærprisen af DR\'s radiodirektør, Leif Lønsmann.

Prisen på 25.000 kroner er opkaldt efter magister Jens Rosenkjær, som var foredragschef i DR. Prismodtageren forpligter sig til at holde 5-6 radioforedrag om et vægtigt videnskabeligt eller kulturelt emne. Rosenkjærprisen overrækkes i år for 36. gang.

Blandt de tidligere prismodtagere kan nævnes Johannes Sløk (1967), Ove Nathan (1974), Justus Hartnack (1983), Hans Edvard Nørregård-Nielsen (1990), Karsten Fledelius (1999) og Per Stig Møller (2001). /ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip