Søren Steen Andersen: Den unge udfordrer

Søren Steen Andersen er uddannet elektriker og arbejder hos Fjernvarme Fyn. Han har været politisk aktiv siden 1991, hvor han meldte sig ind i Verninge Venstrevælgerforening.

Tre år senere stiftede Søren Steen Andersen VU i Tommerup, og i 1997 blev han valgt til Tommerup Kommunalbestyrelse. I dag er Søren Steen Andersen viceborgmester i Assens Kommune.

Søren Steen Andersen var også Venstres kandidat til borgmesterposten i Assens ved sidste valg i 2009, men tabte. En del af årsagen til nederlaget var angiveligt, at Søren Steen Andersen ikke kun kæmpede mod Socialdemokraternes Finn Brunse, men også måtte kæmpe mod Truels Schultz, som stillede op som konservativ borgmesterkandidat.

Denne gang har Søren Steen Andersen været igennem et kampvalg, før han igen kunne stille op som Venstres spidskandidat.

Søren Steen Andersen er 42 år og bor med sin familie på hustruens slægtsgård ved Tommerup.

Oversigt

    Oversigt