Sorgens dag for SDU

Direktør på Syddansk Universitet Per Overgaard Nielsen døde søndag morgen efter længere tids sygdom.

- Det er sorgens dag for universitetet, siger kollega og nær ven, Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet.

Per Overgaard Nielsen blev 55 år. Han blev ansat som direktør på Syddansk Universitet i 2001, men måtte i efteråret sygemelde sig.

Per Overgaard Nielsen var født med en hjertefejl.

- Han har aldrig ville acceptere det, og har levet længere end de fleste med samme hjertefejl, men nu kunne hjertet simpelthen ikke mere, siger Jens Oddershede.

Han har arbejdet sammen med Per Overgaard i ti år.

- Han kan se tilbage på et meget aktivt liv, hvor han løftede et af de største job i Danmark, siger Jens Oddershede.

Per Overgaard startede blandt andet karrierecenteret på Syddansk Universitet.

Han efterlader sig hustru og fire børn.

Oversigt

    Oversigt