Sort bælte til fynsk dreng

13-årige Anders Egsvang Rasmussen har fået det sorte bælte i Taekwondo.

Anders Rasmussen fra Munkebo Taekwondo Klub kan bære det eftertragtede sorte  bælte, efter weekendens prøve.

At Anders når det i så ung en alder skyldes meget flittig træning og teoretisk viden om Taekwondo-sporten. Det tager fem - syv år hvis man træner meget og er dygtig at få fingre i det sorte bælte.

Prøven - kaldet en graduering - består af både tekniske øvelser, kamp mod én og mod to modstandere, selvforsvarsøvelser, springspark og gennembrydning af brædder både med slag og spark.

Kvinderne kan også

Christina Matzon på 29 år fik 2. grad af det sorte bælte i Taekwondo ved weekendens graduering i Århus.

Gradueringen blev foretaget af Grand Master, Momme Knutzen ved en graduering i Århus. Prøver til sorte bælter kan ikke foretages i udøvernes egen klub men kun på nationalgradueringer.

Oversigt

    Oversigt