I det fynske folks tjeneste

Sortebro Kro udvider i gammel stil

01:11

1 af 2

Udover at være gourmetrestaurant skal Sortebro Kro ved Den Fynske Landsby nu også være gammeldags kro. Den gamle krostue i landsbyen er netop blevet gennemrenoveret, så man nu kan spise lækker mad i omgivelser som for 200 år siden.

Den ny krostue bliver indviet fredag i bygningen bag den nuværende kro. Alt er gennemrenoveret og ser ud som i 1805.

- Vi har fået lavet lys og køkken, men ellers ser det ud som i forrige århundrede, siger ejeren John Kofod Petersen.

Renoveringen af Krostuen fra 1805 har været i gang siden det tidlige forår, og alt er udført efter gamle håndværksmetoder. Plankegulvene knirker, og man skal dukke sig for lave loftsbjælker. Et klenodie i Krostuen er en original disk, hvor sommerens gæster kan bestille kaffe, kage, øl og sandwich, inden de bænker sig ved slidte langborde.

- Vi havde besøg af et hold kinesere i sidste uge, og de var nærmest ved at græde, da de så stedet her. Jeg tror, at vi skal være meget opmærksomme på at vi har sådan nogle steder her på Fyn, siger John Kofod Petersen.

Den gamle krostue har ikke samme serviceniveau som i restauranten, hvor man bliver betjent. Krostuen kommer mere til at minde om et cafeteria eller traktørsted.

Ved du noget? Så send os et tip