Sovende biltyv fanget

En biltyv fra Odense havde ikke særlig travlt med at skjule sig for politiet. Mandag formiddag fandt de ham snorkende i den stjålne bil.

For to dage siden blev en rød Opel Kadet stjålet i Odense. I dag blev så både bilen og en træt tyv fundet i Otterup.

Det var opmærksomme naboer, der ringede til politiet, da de så en ung mand sove i en bil på Bredgade i Otterup.

Da politiet mandag formiddag kom frem til bilen kunne de konstatere, at den var blevet stjålet to dage forinden i Odense. Og der var dobbelt gevinst til betjentene - tyven sad nemlig på førersædet og snorkede.

Den søvnige tyv blev anholdt og sigtes ny for biltyveriet. Han er 20 år og tidligere kendt af politiet for småkriminalitet.

Oversigt

    Oversigt