Nedtællingen er i gang til en helt afgørende kamp mellem fynske OB og tjekkiske Sparta Prag. I dag var sidste chance for en finpudsning af formen.
Med kampen i morgen skal OB måle sig med de tunge drenge i Europa. En kvalifikation videre i UEFA-Cuppens gruppespil vil have stor betydning.
OB kan med en sejr over Sparta Prag torsdag i Odense sende sig selv i UEFA Cuppens gruppespil for andet år i træk. Det vil samtidig hæve klubbens værdi.
- Det er jo klart at klubben godt ved der er økonomi i det, og der er stor markdsføringsværdi en en sejr, siger OB's cheftræner Lars Olsen.
Resultatet på udebane for 2 uger siden var 0-0, og Lars Olsen vurderer sit holds chancer for videre avancement til at være fifty-fifty.
Kampen sendes i et 50 minutters sammendrag her på TV 2 i morgen aften kl. 23.10.