I det fynske folks tjeneste

Spanden ødelægger chancen for et ungdomshus

Svendborgs unge, der allerede er i et etableret samarbejde med kommunen om et ungdomsråd, er irriterede på bz\'erne i Spanden.

-

Svendborgs unge, der allerede er i et etableret samarbejde med kommunen om et ungdomsråd, er irriterede på bz\'erne i Spanden.


Lasse Krull, der arbejder på at få et ungdomsråd op at stå i Svendborg, er frustreret over den metode aktivisterne i Spanden bruger for at få et ungdomshus.


\"Det er en dårlig ide at lægge pres på politikerne på den måde\", siger Lasse Krull. Han har tidligere forsøgt at få Spanden med i arbejdet om et ungdomsråd, men aktivisterne bakkede i følge Lasse Krull ud igen. Det gik for langsomt.


En bjørnetjeneste


Derved mener det kommende ungdomsråd, at Spanden gør sig selv en bjørnetjeneste.


\"Der er faktisk et stort behov for et ungdomshus, men det skal være for alle unge i Svendborg - ikke kun for Spanden\", siger Lasse Krull.


Han håber stadig, at Spanden vil samarbejde med ungdomsrådet, så alle unge i Svendborg danner fælles front - i stedet for at bekæmpe hinanden.