I det fynske folks tjeneste

Spar købmænd ramt af indbrud

Indenfor to døgn er to Spar købmænd ved Broby blevet udsat for indbrud. Begge gange har indbrudstyven stjålet tobak, og Assens Politi formoder, at der er tale om den samme gerningsmand.

-

Indenfor to døgn er to Spar købmænd ved Broby blevet udsat for indbrud. Begge gange har indbrudstyven stjålet tobak, og Assens Politi formoder, at der er tale om den samme gerningsmand.

Natten til mandag smadrede indbrudstyven et vindue hos Spar købmanden i Brobyværk, hvor han stjal tobak. Vidner så en mørk Mazda 323 med opklappelige forlygter køre fra stedet.

Natten til tirsdag klokken halv fire gik det så udover Spar i Broby, hvor indbrudstyven stjal tobak og spiritus. Her så vidner en mørk bil med sportspræg forlade gerningsstedet med retning mod Faaborg.

\"Vi har en fornemmelse af, at det er den samme bil\", siger kriminalinspektør Hans Henrik Hansen. Politiet i Assens vil meget gerne have henvendelser fra borgere, der kender noget til den mørke bil.
Henvendelser kan ske på 64 71 14 48.

Ved du noget? Så send os et tip