Sparebudget i Kerteminde vedtaget

Kertemindes budget for 2013 er vedtaget med det snævrest mulige flertal.

13 for og 12 imod. Det er resultatet af afstemningen om næste års budget for Kerteminde Kommune, hvor borgmester Sonja Rasmussen (løsgænger) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Borgerlisten stemte for budgettet, mens Socialdemokraternes og SFs 12 byrådsmedlemmer stemte imod.

Det er et sparebudget, hvor der er bebudet besparelser for 32,7 millioner kroner i 2013.

Et beløb der stiger til 40,5 millioner kroner i 2016.

Personskatten stiger fra næste år med 0,1 procent, og som et led i spareplanerne vil byrådet efter næste valg kun bestå af 21 medlemmer i stedet for de nuværende 25.

Oversigt

    Oversigt