Sparekasse praler ikke af regnskab

Svendborg Sparekasse er kommet ud af første halvår 2012 med et overskud efter skat på en million kroner - næsten det halve af halvårsresultatet i 2011.

Administrerende direktør i Svendborg Sparekasse betegner resultatet på en million kroner i første halvår 2012 som acceptabelt.

Han erkender dog, at især andet kvartal ikke er til at prale af.

I andet kvartal har særlige forhold medvirket til at forringe resultatet.

Dels har SKAT ændret praksis og holdning til beregning af lønsumsafgift i forbindelse med leasingaftaler.

Det har betydet en udgift på 5,6 millioner kroner for tidligere år.

Svendborg Sparekasse har bragt den sag i Landsskatteretten.

Større nedskrivninger

Dels er Finanstilsynets skærpede regler for nedskrivninger trådt i kraft i andet kvartal.

Det har medført betydelige nedskrivninger på udlån i andet kvartal.

Det er især erhvervsrelaterede nedskrivninger, der er tale om.

Stort set alle andre poster er som forventet.

Renteindtægterne er steget med 1,7 millioner kroner i forhold til første halvår 2011 og gebyrindtægterne er steget med 4,2 millioner kroner.

Solvensprocenten er på 22,4% - mere end det dobbelte af lovens krav.

Årsresultat som forventet

Svendborg Sparekasse forventer et årsresultat på knap 50 millioner kroner.

Det er som tidligere forventet - dog spøger stadig udgiften til efterregulering af lønsumsafgift fra tidligere år, som sparekassen håber at Landsskatteretten fritager den for.

Mere om Svendborg Sparekasses halvårsregnskab

Oversigt

    Oversigt