Sparekasse udvider efter 148 år

Det lille ærøske pengeinstitut, Rise Sparrekasse, udvider midt i den finansielle krise.

Bestyrelsen bag Rise Sparekasse valgte på et møde i weekenden, at pengeinstituttet skal udvide i 2009. Det skriver Fyns Amts Avis.

Den nye filial skal ligge i Svendborg, og her vil der være fire af sparekassens medarbejdere til at betjene kunderne.

- Hvis vi vil have vores forretning til at vokse, er det her simpelthen et nødvendigt skridt at tage, siger bestyrelsesformand, Jens Groth Lauritsen til Fyns Amts Avis.

Den finamsielle krise har ikke påvirket sparekassen nævneværdigt, så udvidelsen kommer uden problemer.

Sparekassen forventer at den nye filial skal åbne i foråret 2009.

Oversigt

    Oversigt