Sparket ned og fik kraniebrud

En privat fest i Gislev natten til fredag endte alvorligt for en ung deltager i festen. To mænd overfaldt ham med spark, der resulterede i at han fik kraniebrud.

Det begyndte, da offeret gik ud fra festen for at lade vandet. Undervejs trommede han i kådhed på taget af en parkeret bil.

Det blev to 17-årige festdeltagere så ophidsede over, at de nikkede ham en skalle.

Det fratog offeret lysten til at feste videre, så han tog sin knallert for at køre hjem.

Men de to voldsmænd lånte en bil og indhentede ham. Her sparkede de ham så voldsomt, at hans styrthjelm fløj af.

Derefter sparkede de ham gentagne gangfe i hovedet, så han pådrog sig et kraniebrud.

Vidner tilkaldte politiet, som udover vold, sigter føreren af bilen for spirituskørsel og for at køre uden kørekort.

Ved et grubndlovsforhør fredag eftermiddag blev hovedmanden i volden varetægtsfængslet i 14 dage, mens den anden - føreren af bilen - blev løsladt med opretholdt sigtelse.

Oversigt

    Oversigt