Speedbåd endelig fundet

Politiet i Haderslev har fundet den speedbåd, som den 30. januar blev stjålet fra Gnisten i Svendborg. Efter et anonymt tip rykkede Haderslev politi i går ud til en hal i det sønderjyske, og her blev båden fundet.

-

Politiet i Haderslev har fundet den speedbåd, som den 30. januar blev stjålet fra Gnisten i Svendborg.
Efter et anonymt tip rykkede Haderslev politi i går eftermiddags ud til en hal i det sønderjyske, og her blev båden fundet.

I forbindelse med fundet har politiet indtil videre anholdt en enkelt person, men flere anholdelser kan være på vej.

Michael Christensen fra Gnisten i Svendborg er lykkelig over, at den dyrebare speedbåd nu er fundet. Båden koster den nette sum af 360.000 kroner. Michael Christensen har via tv-stationer og aviser anmodet private om at holde udkig efter båden, og har samtidig udlovet en dusør på 30.000 kroner, som altså nu kommer til udbetaling.

På udstilling i morgen
Michael Christensens lillebror er kørt til Haderslev for at hente båden, og tidspunktet er meget belejligt. Det har nemlig længe været planlagt, at båden skal udstilles på en stor udstilling i morgen i Fredericia. Eftersom båden er uden skader, bliver den derfor kørt direkte til Fredericia.

 

 

Oversigt

    Oversigt