Spejderleder kærestede med mindreårig pige

En spejderleder i Middelfart er blevet politianmeldt og sigtet for at have haft et kæresteforhold til en af sine mindreårige spejdere.

En dengang 23-årig spejderleder ved Første Melfar i Middelfart indledte for en årrække siden et forhold til en dengang 13-årig pigespejder.

Forholdet stod på i omkring fem år og ingen greb ind, selvom spejdergruppens bestyrelse kendte til det.

Først da pigen fornylig meldte det til politiet skete der noget.

Generalsekretæren for Det Danske Spejderkorps, Mads Kolte-Olsen, siger til TV 2/Fyn, at ledelsen burde have grebet ind.

- Men der var en uklar holdning til det, og der skete intet. Man har faktisk ikke levet op til sit ansvar, siger han.

Oversigt

    Oversigt