Den særlige "spejltestplads" for lastbiler åbnede torsdag og er en udløber af den analyse, som Havarikommissionen for Vejtrafikulykker lavede sidste år om ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister.
Her anbefalede kommissionen, at man skal sætte fokus på indstilling af spejle. Transportminister Flemming Hansen åbnede torsdag pladsen:
- Det er utroligt vigtigt, at lastbilernes spejle er rigtigt indstillet for at undgå de tragiske højresvingsulykker. Vi har derfor indrettet denne spejltestplads, hvor lastbilchaufførerne på en nem måde kan se, om spejlene er indstillet korrekt, siger han til Ritzau.