Spejlglat motorvej på Vestfyn

Bilisterne holder i kilometer lange køer ved Lillebæltsbroen. Ekstremt glatte veje og flere uheld har sænket trafikken til sneglefart.

Bilisterne holder tirsdag eftermiddag i kø i mindst 10 kilometer i vestlig retning. Bilkøerne strækker sig fra Nørre Aaby til Middelfart.

Trafikpropperne skyldes en række mindre soloulykker og så den meget langsomme fart, som bilisterne er nødt til at holde på den spejlglatte motorvej.

Indtil videre er der heldigvis kun sket materiel skade ved de mange uheld.

På hovedvej 8 mellem Korinth og Faaborg endte en bil på hovedet, da den gled ud i det glatte føre.

Oversigt

    Oversigt