I det fynske folks tjeneste

Spildevand blev ledt direkte i Lillebælt efter storbrand

Storbranden i en gødningsfabrik og en silo med palmeolie på havnen i Fredericia 3. februar førte til, at alt spildevand fra byens virksomheder og borgere i 14 timer blev ledt direkte i Lillebælt uden biologisk rensning. Fredericia Spildevand kunne ganske enkelt ikke klare den gødning, der røg i kloakken, skriver Ingeniøren.

Spildevandet blev i den periode kun mekanisk renset for sand, fedt, olie og større emner. Det kom slet ikke ind i de bassiner, der foretager biologiske rensning, som fjerner fosfor og kvælstof.

Årsagen var, at gødningen fra fabrikken i ukendt, men stort omfang havnede i kloakken. Det skete, efter en silo, der kunne rumme 10.000 ton urea-ammonium-nitrat med et kvælstofindhold på 32 procent, eksploderede eller imploderede.

Gødningen fossede derefter ud på havnearealet, og en del af den havnede i kloakken og blev ledt til rensningsanlægget, der ligger kun 800 meter væk.

Her begyndte alarmerne straks at bimle og bamle til advarsel om, at den var helt gal med spildevandet. Efter cirka halvanden time så ledelsen ikke anden udvej end helt at stoppe med at lukke spildevandet ind til de fosfor- og kvælstofrensende bakterier.

Svarer til at spise 400 flødeboller

Driftsleder Annemarie Gotfredsen forklarer, at der var stor fare for, at bakterierne tog skade og i værste fald døde, hvis de var blevet fodret med den næringsholdige gødning fra branden på havnen. Det var umuligt at separere den fra det øvrige spildevand.

- Det svarer til, at jeg tvang dig til at spise 400 flødeboller. Du kunne måske klare to. Derefter ville du få en madforgiftning, forklarer hun til Ingeniøren.

- Vi ville undgå at forgifte vores bakterier, for så ville der gå en måned, inden de igen var klar til at rense på normal vis igen. De ville simpelthen få chok.

Grænseværdier overtrådt i fem dage

De ca. halvanden time, der trods alt nåede at løbe gødning fra branden på havnen ind i bassinerne, var tilstrækkeligt til at slå renseprocessen ud af kurs. Fra onsdag, da branden brød ud, og helt frem til søndag i samme uge overtrådte Fredericia sine grænseværdier. Hvor meget ekstra kvælstof og evt. fosfor, som dermed blev ledt ud i Lillebælt, tør Annemarie Gotfredsen dog ikke udtale sig om endnu.

Hun kan ikke huske, at der nogensinde har været en tilsvarende episode, hvor anlægget helt har måttet opgive at rense spildevandet biologisk i en periode.

Annemarie Gotfredsen vil sandsynligvis blive bedt om at udarbejde en opgørelse til Naturstyrelsen, som snart går i gang med at vurdere, om der er sket skade på vandmiljøet som følge af branden.

Tusind ton kvælstof løb ud i Lillebælt

Udslippet fra rensningsanlægget kommer oven i den gødning, som løb mere eller mindre direkte i havnen i forbindelse med branden. Det drejer sig sandsynligvis om over 1.000 ton kvælstof, beregner Ingeniøren.

Den samlede udledning af kvælstof i hele landet ligger på omkring 57.000 ton om året. Det er i forvejen så meget, at stort set ingen af de danske farvande har en god økologisk tilstand.

I selve Lillebælt er strømmen efter alt at dømme så kraftig, at gødning og kvælstof fra rensningsanlægget hurtigt er ført væk. Men Naturstyrelsens opgørelse viser, at farvandene omkring Fyn var ramt af kvælstof så sent som i august.

 

Ved du noget? Så send os et tip