I det fynske folks tjeneste

Spillemand vil betale for gentest

Spillemand Jørgen Bech Petersen er nu klar til at betale 3000 kroner for at foretaget en DNA-test. Hvis en DNA-test fastslår, at Jørgen Bech Petersen er søn af Jens Lyn, vil bobestyreren uden videre anerkende ham som arving til de 1,25 millioner kroner.

-

En gammel cykelhjelm kan måske gøre Jørgen Bech Petersen fra Odense til millionær. Jens Lyn var aktiv motionscyklist til det sidste og mandag dukkede en af Jens Lyns gamle cykelhjelme op i Brande Cykelklub.

Hvis blot cykelhjelmen indeholder et enkelt hår eller andet materiale fra afdøde Jens Lyn vil det være muligt at få lavet en DNA-test, og dermed få afklaret om Jens Bech Petersen som han selv hævder, er søn af Jens Lyn.

Vil betale for test
Hvis en DNA-test fastslår, at Jørgen Bech Petersen er søn af Jens Lyn, vil spillemanden fra Odense være den retmæssige arving til de 1,25 millioner kroner, der er fundet på Jens Lyns grund i Brande. EN DNA-test kan blandt andet laves på Retsmedicinsk Institut i Odense, og vil koste omkring 3000 kr.

\"Jeg vil naturligvis betale for at få foretaget den DNA-test. Jeg håber blot, at cykelhjelmen indeholder rester efter min far, så det kan blive slået fast, at jeg har ret, når jeg påstor, at han var min far\", siger Jørgen Bech Petersen.

Ved du noget? Så send os et tip