22. dag med valgkamp: Spis is med Mette Frederiksen og kom til stort debatmøde i Søndersø

Også på valgkampens 22. dag er der masser af muligheder for at møde dine fynske kandidater - og så kan du komme på spadseretur med Mette Frederiksen.

Valgkampstoget buldrer videre frem mod kulminationen den 5. juni, hvor danskerne endnu en gang skal sætte kryds ved deres foretrukne kandidat.

Men inden da har du masser af muligheder for at møde både de fynske kandidater og på denne tirsdag endda også en statsministerkandidat. 

Den socialdemokratiske leder Mette Frederiksen besøger tirsdag Fyn, hvor hun sammen med en af de lokale kandidater, Dan Jørgensen, vil blive vist rundt ved Langesø.

Turen starter klokken 14.50 ved vaffelhuset og slutter ved Langsø Skovkapel.

Udover den socialdemokratiske statsministerkandidats besøg på Fyn er der masser af andre både større og mindre valgmøder på denne valgkampens 22. dag. Dem kan du læse mere om herunder.

Har du også et valgarrangement, du gerne vil have omtalt?

På TV 2/Fyn har vi samlet en valgkalender, der giver et overblik over de fynske valgarrangementer. Og du kan også få dit arrangement i valgkalenderen.

Det gør du ved at sende en mail til fv19@tv2fyn.dk med oplysninger om begivenheden, deltagere samt tid og sted.

TV 2/Fyn giver dig her et kort overblik over, hvad der sker på Fyn på valgkampens 22. dag.

Hvad: Valgmøde om forhold for psykisk og fysisk handicappede, pårørende til handicappede og handicaphjælpere.   

Hvem:

  • Victoria Velásquez, Enhedslisten
  • Rasmus Peter Henriksen, SF
  • Alexander Grandt Petersen, Socialdemokratiet
  • Jane Heitmann, Venstre
  • Lars Christensen, Liberal Alliance
  • Jens Peter Thuesen Dahl, Dansk Folkeparti
  • Camilla Louise Lydichen, Konservative

Hvornår: klokken 11.30 - dørene åbnes klokken 11.

Hvor: FOA Lillebælt, Stationsvej 32, 5500 Middelfart. Dørene åbnes klokken 11, og debatten starter klokken 11.30. Alle er velkommen.

 

Hvad: TV 2/Fyns debatmøde fra Nordfyns Gymnasium

Dagens debatemner: Skal vindmøller redde klimaet? Hvordan får vi nærpoliti tilbage til de fynske kystbyer og kommer der nogensinde en retfærdig udligningsreform?

Hvem:

  • Vibeke Syppli Enrum, Enhedslisen
  • Anders Funch Engelstad, SF
  • Tine Busk, Alternativet
  • Dan Jørgensen, Socialdemokratiet
  • Anne Skau Styrishave, Radikale
  • Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti
  • Erling Bonnesen, Venstre
  • Jens Ole Madsen, KristenDemokraterne
  • Kristian Guldfeldt, Konservative
  • Ken Balle Nørregaard, Liberal Alliance
  • Gert Dyrn, Partiet Riskær Pedersen
  • Martin Christensen, Stram Kurs

Hvornår: Klokken 17.15 - 19.30

Hvor: Nordfyns Gymnasium, Højagervej 25, 5471 Søndersø

Hvad: Vælgermøde om to centrale velfærdsområder i Assens Kommune – og hele Danmark

LO Vestfyn, Vestfyn – Faglige Seniorer, Vestfyn – Assens Kommune svigt af de ældre.

Et anderledes vælgermøde, hvor der tages udgangspunkt i de konkrete forhold på velfærdsområdet, der aktuelt udspiller sig i Assens Kommune, men har landspolitisk relevans centreret omkring en paneldebat med deltagelse af politiske partier, der i forvejen har fået spørgsmål fra deltagerne, som der ønskes konkret svar på. Alle paneldeltagerne tildeles præcis samme tidsrum til svar.

Hvem: 

  • Julie Skovsby, Socialdemokratiet
  • Line Mørk, SF
  • Betina Signe Stick, Dansk Folkeparti
  • Jane Heitmann, Venstre
  • Victoria Velásquez, Enhedslisten
  • Caroline Lauritsen, Konservative 
  • Mette Rahbek, Alternativet
  • Søren Hillers, Radikale 
  • Jonas Simonsen, Liberal Alliance.

Hvornår: Fra klokken 14 

Alle kan deltage. 

Tilmelding ønskes af hensyn til disponering af lokaler på tlf.: 26 11 44 46 eller mail: cs@fagligsenior.dk

Hvor: Vissenbjerg Idræts- & kulturcenter, Idrætsvej 3, 5492 Vissenbjerg

 

Hvad: Folketingsvalgmøde hos Wencon

Debatten arrangeres af Feriehusudlejernes Brancheforening og Brancheorganisationen Outdoor, Camping, Ferie & Fritid

Hvem:

  • Lars Christian Lilleholt, Venstre
  • Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti
  • Anders Funch Engelstad, SF
  • Jørgen Nielsen, Konservative

Hvornår: Klokken 10.00 - 12.00

Hvor: Jyllandsvej 15, 5450 Bogense

 

Hvad: Paneldebat på Lambda

Hvem: Ti partier deltager i debatten

Hvornår: Klokken 19.00 - 21.00

Hvor: Brogade 3  5000 Odense C

 

Oversigt

    Oversigt