To spøgelsesbilister på Storebæltsbroen

To bilister ville fredag aften ikke betale for at komme over Storebæltsbroen, og de valgte i stedet at køre tilbage igen i den forkerte kørselsretning.

Det skriver Politiken.dk.

Efter et par minutters kørsel vendte de dog bilerne i den rigtige retning og forlod betalingsanlægget på sjællandssiden, oplyser politiet.

- Vi nåede at sende politibiler ud, men de blev sendt retur, da de to bilister hurtigt forsvandt igennem betalingsanlægget og kørte mod København, siger vagthavende ved Fyns Politi til Politiken.dk. 

Politiet ved ikke, om de to spøgelsesbilister passerede modkørende bilister, inden de vendte om. Politiet oplyser, at de kan identificere bilernes nummerplader fra videoovervågningen ved betalingsanlægget, men at det endnu er uvist, hvilke konsekvenser det får for bilisterne.

Oversigt

    Oversigt