Sponsor-jul for enlige forældre

For enlige ældre og skilsmisseforældre, med lang afstand til familie og venner, kan juleaften være en udfordring. Men det kan flere tilbud på Fyn nu være med til at ændre.

For mange familier er julen et sæt af helt faste traditioner: Man holder den hos mormor og morfar med hele familien, man sørger for at samle alle fætre og kusiner, eller man holder en romantisk jul med sin ægtefælle ellers kæreste.

Men der også mange, der ikke ved, hvad de skal i julen.

- Der er mange, der er alene. Og der er mange, der ikke har råd, fordi de er alene med deres børn, og det er svært at få økonomien til at hænge sammen, siger Tina Krogh Christensen.

Tina Christensen arbejder til daglig på det beskyttede værksted Udsigten i Odense. Hun er selv enlig mor til 12-årige Tobias, og hun har for anden gang taget initiativ til en sponsor-jul for enlige forældre.

Jul i forsamlingshuset

Også et andet sted på Fyn har man arrangeret en fællesjul.

Det sker i Båring forsamlingshus, og her har Janina Pedersen tilmeldt sig.

- Siden min mand døde for 21 år siden, har jeg holdt jul på flere forskellige måder. Alene, med andre, og også andre steder end hjemme, siger hun.

- Jeg håber, at der kommer nogle af de mennesker, jeg kender i Båring. Og så, at vi får et godt fællesskab. Men selv om jeg ikke kender nogen, så gør det ikke noget, jeg er ikke bange for at være sammen med andre mennesker, siger Janina Pedersen.

Det er kasserer i Bårings Forsamlingshus, Tonny Rørvig Lundstrøm, der har taget initiativ til julefrokosten.

- Det var en tanke, jeg havde gået og leget med tidligere, men det var først det da jeg tiltrådte som kasserer her i forsamlingshuset, at havde mulighed for at gøre noget ved med hensyn til lokaler og stort køkken og så videre, siger han.

Sponsorfest

Indtil videre er der meldt 14 personer til julefesten i Båring forsamlingshus, men der er plads til mange flere:

- Der kan være 130. Og jo flere der kommer, jo mere skal jeg lave. Så det har 14 stykker er nok en meget god start, siger Tonny Rørvig Lundstrøm.

Festen er støttet af lokale sponsorer.

Der er til gengæld fuld hus ved Tinas julefest med 13 voksne og 17 børn. Feste foregår også denne gang i en spejderhytte i Strib. Og hun har et klart håb for alle deltagere.

- At de har overlevet julen igen. Det er slet ikke så skrækkelig at være alene i julen. Der er mange alternativer, siger hun.

Julehjælp - har du overskud?

Oversigt

    Oversigt