Sporarbejder i Svendborg

Banedanmark gennemfører i dagene 16. - 21. maj sporarbejder flere steder i Svendborg. Naboer til jernbanen må regne med visse gener, mens arbejdet står på.

Spor på stationsområdet i Svendborg skal forkortes og renoveres. Forkortelsen sker af hensyn til en omlægning af Nyborgvej, oplyser Banedanmark.

Selve arbejdet foregår i dagene 16. - 21. maj, men tunnelen er allerede lukket, og der etableres en midlertidig sti bag om sporene.

Samtidig skal jernbaneoverkørslen på Frederiksgade have nye skinner, skærver og grus. Det kræver en lukning af Frederiksgade mellem Toldbodvej/Jernbanegade og Jessens Mole.

Uundgåelige gener

Lukningen af Frederiksgade betyder, at en række restauranter og forretninger på den lukkede del af gaden ikke kan få leveret varer helt til døren.

Andre naboer kan opleve støjgener og - hvis vejret bliver tørt - også støvgener.

Der er risiko for at arbejdet bliver forlænget, fordi der ligger ruiner af en katolsk gravplads tæt på sporområdet.

Svendborg Museum har ret til at indstille arbejdet, hvis sporarbejdet  kommer for tæt på.

Se ændringer i togdrift og buskørsel i forbindelse med sporarbejdet

Oversigt

    Oversigt