Sportsdemonstration i Odense

Tre sportsklubber demonstrerer onsdag, fordi de mener, at byggeriet af en arena i Odense går for langsomt.  

Det er den nye Cykle- Tennis- og Atletikarena i Odense, som lader vente på sig. Lige nu er byggeriet omkring et år forsinket. Og nu vil udøverne af de tre idrætsgrene ikke vente længere. 

- Selvfølgelig ved vi, at politikerne vil os det bedste, men politikkerne skal have en lille "reminder", når Odense Byråd på onsdag holder budgetmøde, skriver Cykling Odense, Tennis Club Odense og Odense Atletik i en pressemeddelelse. 

Derfor demonstrerer klubberne på Flakhaven i Odense onsdag den 19. september klokken 14-15.

Oversigt

    Oversigt