Sportsredaktør: OB har forpasset en gylden chance

Sportsredaktør på BT, Morten Crone, mener, at OB har forpasset chancen for at blive det næste mesterhold.

De seneste tre regnskaber fra OB har vist underskud, og i Superligaen ligger fynboerne på en kedelig femteplads.

- Jeg vil ikke decideret kalde OBs situation for en krise, men det er helt sikkert, at OB befinder sig et andet sted i dag, end de havde forventet for fem år siden, siger BTs sportsredaktør, Morten Crone.

I 2009 var OB blot seks point fra at tage guldet fra FC København. Men i dag er der 25 point op med fem spillerunder tilbage.

- De er ikke, hvor de var for tre sæsoner siden, hvor de lå og udfordrede FC København, og hvor man forventede, at det nok var det næste mesterhold, siger Morten Crone.

- De har forpasset en gylden chance. De havde et godt hold, men valgte at rydde op i en lidt rådden kultur. Det kan godt være, det var det, der skulle til, men der ingen tvivl om, at de forventede at være længere fremme i dag, siger han.

Oversigt

    Oversigt