Sprang fra anden sal - slap med knubs

En 30-årig mand sprang tidligt lørdag morgen ud fra en altan på anden sal i Bøgeparken i Odense.

-

En 30-årig mand sprang tidligt lørdag morgen ud fra en altan på anden sal i Bøgeparken i Odense.

Politiet dukkede op, da en beboer havde ringet og fortalt, at hun hørte larm fra lejligheden nedenunder.
Da politiet ankom, var manden i gang med at smide sin ekskærestes indbo ud over altanen fra hendes lejlighed.

Hun var ikke hjemme, da det foregik.

Var stukket af
Det viste sig, at han var stukket af fra afsoning i Sønderjylland, så han havde ikke lyst til at snakke med politiet.
I stedet forsøgte han at stikke af via de andre altaner, men da ingen ville lukke ham ind, valgte han at tage springet fra anden sal.

Manden slog sig så kraftigt, at han blev kørt til undersøgelse på skadestuen, men han havde ingen brud på kroppen. Lægerne valgte dog at beholde ham i et døgn.

Politiet har opfordret ham til at kontakte Kriminalforsorgen eller Odense Politi, når han bliver udskrevet fra sygehuset.
Så vil han blive kørt til et fængsel eller en arrest, hvor han kan afsone resten af sin straf.

Oversigt

    Oversigt