Spritbilist årsag til stor materiel skade

En 28-årig mandlig spritbilist skabte tidligt søndag morgen stor ravage på Lumbyvej i det nordlige Odense.

-

En 28-årig mandlig spritbilist skabte tidligt søndag morgen stor ravage på Lumbyvej i det nordlige Odense.

Manden havde valgt at forlade en våd fødselsdagsfest i en mindre varevogn. Ud for Lumbyvej 33 mistede han imidlertid herredømmet. Varevognen påkørte herefter ikke mindre end 4 modkørende personbiler før den delvist blev bremset af en havemur. På den anden side af muren styrtede varevognen ned over en halvanden meter høj betonkant. Her endte varevognen, i lodret stand,  sin slingrekurs.

Der skete ingen personskade under de mange påkørsler, og spritbilisten slap selv med en hudafskrabning på den ene albue. Han er nu sigtet for spirituskørsel.

Oversigt

    Oversigt