Spritbilist i voldsomt solo-uheld

En 41-årig mand blev lørdag aften alvorligt kvæstet ved et solouheld i Otterup. Politiet har sikret sig blodprøve til spiritus-test.

Den 41-årige mand kørte galt ud for Nørregade 49 i Otterup kl. 22 lørdag aften. Uheldet var så voldsomt, at bil og motor blev skilt ad.

Føreren blev fastklemt og redningsmandskab måtte skære ham fri.

Han blev kørt til OUH med brækkede ribben og kraveben, og en punkteret lunge. Han er dog uden for livsfare, oplyser vagtchef Lars Fredensbo fra Fyns Politi.

Politiet har mistanke om, at føreren var spirituspåvirket, og sikret sig blodprøve til spiritus-test.

Oversigt

    Oversigt