Spritbilist kørte ind i politigården

En ung mand fra Vejle blev taget vel imod, da han natten til lørdag kørte ind på politigården i Svendborg med en promille på 2,34. Gården var fuld af betjente, der var kommet med mange anholdte fra byens natteliv, og porten var åben, da manden kom drønende ind.

-

En ung mand fra Vejle blev taget vel imod, da han natten til
lørdag kørte ind på politigården i Svendborg med en promille på
2,34.

Gården var fuld af betjente, der var kommet med mange anholdte
fra byens natteliv, og porten var åben, da manden kom drønende
ind.

Faret vild
Han bremsede med det resultat, at bilen skred 20 meter
gennem snesjappet, inden den holdt stille. Manden og en
medpassager var på vej til Vejle, men var kommet alvorligt på
vildspor. Faktisk skulle de være kørt i den modsatte retning.
Da mandens brandert var målt op, blev han sigtet for
spirituskørsel.

Overnattede i bilen
Han og kammeraten fik dog lov at overnatte i bilen. Lørdag var
medpassagereren tilstrækkeligt ædru til at sætte sig bag rattet
og forsøge at finde hjem til Vejle med den anden på
passagersædet.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt