Spritbilist slog betjent

En 36-årig mand fra Odense blev tirsdag idømt syv måneders fængsel for at have slået en politimand og for at have kørt spirituskørsel tre gange.

-

En 36-årig mand fra Odense blev tirsdag idømt syv måneders fængsel for at have slået en politimand og for at have kørt spirituskørsel tre gange.

Voldsepisoden skete, da politiet henvendte sig til manden, mens han tankede benzin på en tankstation.

Manden, der i forvejen har to domme for spirituskørsel, var igen beruset, og da politiet kontaktede manden, sendte han en knytnæve i hovedet på den ene betjent.

Spritbilisten blev anholdt, og politiet konstaterede på stationen, at han havde en promille på 0.79.

Tirsdag modtog manden så sin straf i en domsmandsret i Odense. Udover syv måneders ubetinget fængsel blev manden frakendt sit kørekort for bestandig.

Den dømte tog betænkningstid til ankespørgsmålet.

Oversigt

    Oversigt